Skip to main content
BetterLife85 søger pædagogiske medarbejdere til støtteopgaver på Sjælland. Vi er blevet betroet med flere støtteopgaver, og vi har derfor brug for flere pædagogiske medarbejdere.

Stilling
Pædagogisk medarbejder

Område
Sjælland

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontakt
Ditte Duusgaard
Faglig leder
30 23 25 94

Ansøg

Om BetterLife85

BetterLife85 er en socialpædagogisk virksomhed, der leverer dynamiske løsninger blandt andet inden for paragraf 85. Vi arbejder på at få mere selvstændighed ind i indstatsen, samtidig med at vi tager ansvar for borgeren og samfundets økonomi.

Hos BetterLife85 er det vigtigt for os, at vi leverer dynamiske løsninger, der bygger på et fundament med fokus på social retfærdighed og ordentlighed.

Et solidt fundament er forudsætningen for, at vi kan nå vores mål. Derfor sætter vi handlinger bag vores værdier – det er dem, der styrer vores adfærd i opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt, at du som medarbejder hos BetterLife85 kan se dig selv i vores fire værdihandlinger og være loyal over for dem.

Vores værdihandlinger er:

  • Skabende
  • Dynamisk
  • Social retfærdighed
  • Ordentlighed

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog, psykoterapeut eller social- og sundhedsassistent.

Du er empatisk, samvittighedsfuld, udadvendt, imødekommende, ansvarsfuld og fagligt dygtig.

Meget af din arbejdstid foregår alene ude i borgernes egne hjem, og det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat, initiativrig og engageret.

Du kan skabe en personlig og professionel relation til borgeren og dennes netværk, og da vi hos BetterLife85 kigger på helheden omkring borgeren og ligeledes tilbyder støtte til de pårørende, skal du have kendskab til det tværfaglige arbejde og kunne navigere i dette.

Om jobbet

Som pædagogisk medarbejder hos BetterLife85 får du en omskiftlig hverdag, der tager udgangspunkt i kommunens bestilling og de indsatsmål, der er opsat for den enkelte borger. Du vil i samarbejde med resten af teamet støtte borgeren i at mestre eget liv for at øge livskvaliteten for vedkommende.

Som social- og sundhedsassistent skal du være tovholder på de sundhedsfaglige opgaver i et tværfagligt samarbejde med hjemmeplejen.

Det vi tilbyder:

  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • Fagligt fællesskab med jævnlig sparring
  • Supervision
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring

Tiltrædelse

Vi søger vores nye kolleger så hurtigt som muligt.

For at komme i betragning til stillingen skal du sende CV og ansøgning til faglig leder Ditte Duusgaard på ditte@betterlife85.dk. Skriv ”Pædagogisk medarbejder” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan Ditte Duusgaard kontaktes på 30 23 25 94.

Vi afholder derfor samtaler løbende.

Ansøg